Behandlinger

Ved den regelmæssige undersøgelse indgår der en kontrol af tandkød og tandkødslommerne omkring tænderne. På den måde undersøges det, hvordan knogle og tandkød har det rundt om tænderne.

Parodontose er ”de løse tænders” sygdom, og det er en af de hyppigste tandsygdomme. Sygdommen kan ramme os alle, men vi kan gøre meget for at forebygge den.

Parodontose skyldes et sammenfald af flere forskellige omstændigheder, og i dag ved vi, at specielt tobak og mundhygiejne har stor betydning for udviklingen af sygdommen, men også genetiske faktorer spiller en stor rolle.

Hvis tænderne ikke børstes helt rene, vil der samle sig bakterier langs tandkødskanten. Hvis disse bakteriebelægninger (kaldet plak) ikke fjernes, kan de forkalke og blive til tandsten. Plakken og tandstenen vil med tiden irritere tandkødet og føre til tandkødsbetændelse.

Hvis bakteriebelægningen og tandkødsbetændelsen er til stede i mange år, kan der med tiden udvikles parodontose.
Parodontose vil bevirke at tandens støttevæv – dvs. knogle og rodhindefibre – nedbrydes, hvorved tænderne løsnes og i yderste konsekvens må fjernes.

Parodontose behandles med grundige tandrensninger med hyppige intervaller, samt grundig instruktion i, hvordan man derhjemme opretholder en optimal mundhygiejne.

Tidligere anvendte man både sølv og plast, når der skulle laves en fyldning i en tand.

I dag er plast det mest brugte materiale, da det har mange både behandlingsmæssige og kosmetiske fordele.
Plast har en limende effekt, som hjælper med at forstærke svage tænder, hvor det er nødvendigt, og en plastfyldning kan desuden tilpasses tandens farver.

Gamle sølvfyldninger kan med årene ødelægge tænderne, da de kan begynde at korrodere (ruste). Ved sådan en korrosionsproces udvider fyldningen sig, og det betyder, at tanden kan begynde at slå revne. Er dette tilfældet, vil vi anbefale at udskifte den gamle sølvfyldning med en plastfyldning, som i stedet for at udvide sig har en ”limende” effekt.

En krone er en kunstig tand fremstillet af enten porcelæn eller guld.

Hvis en naturlig tand er så destrueret, at en plastfyldning ikke er nok til at genopbygge tanden, er det ofte nødvendigt, at man får lavet en krone.

Det kræver to besøg hos tandlægen at få lavet en krone. Ved første behandling slibes tanden til, og der tages aftryk til kronen.

Aftrykket sendes til vores tandteknikker, som fremstiller kronen. Efter beslibningen fremstilles en midlertidig tand, så man ikke kommer til at ”gå uden tænder”.

Ved anden behandling limes den færdigfremstillede krone fast til tanden.

Har man mistet en eller flere tænder, kan denne/disse i nogle tilfælde erstattes af en bro. En bro fremstilles på samme måde som en krone, nemlig ved at de involverede tænder slibes til, hvorefter der tages et aftryk. Aftrykket sendes, på samme måde som ved kronen, til vores tandteknikker, som herefter fremstiller broen i tandfarvet keramik.

Broen cementeres ved andet besøg og tilpasses biddet i munden.

Der findes 2 former for proteser – delproteser og helproteser.

En delprotese er en relativ billig ­og -kan være ­en- god løsning på manglende tænder. Både hvis du mangler en enkelt tand, eller hvis du har mistet så mange, at du kun har enkelte tænder tilbage i munden. Den sidder typisk bedre fast end en helprotese.

Delproteser sidder fast på dine egne tænder. Dette gør, at tænderne bærer en del af tyggetrykket. Dermed bliver dine gummer ikke belastet så hårdt. En delprotese er nem at rengøre, da du kan tage den ud. Du kan børste den på samme vis, som du børster dine øvrige tænder.

Hvis det slet ikke er muligt at bevare en eller flere tænder, kan man lave en helprotese.

Både del­ og helprotese kan også fastgøres ved brug af implantater. Her kan protesen eksempelvis sættes fast ved hjælp af tryklåse. På den måde sidder protesen fast og stabilt.

De fleste former for kirurgi udføres.

Det være sig eksempelvis fjernelse af (visdoms) -tænder, implantatbehandlinger, rodspidsamputationer og cysteudskrabninger.

Undersøgelser viser, at ca. 40% af befolkningen snorker, og for mænd alene udgør det 60%.

En snorkeskinne kan afhjælpe:

• Dårlig søvn
• Uoplagthed om morgenen og deraf koncentrationsproblemer
• Højlydt snorken og dermed forstyrrelse af partneren.

Der kræves min. 2 besøg hos tandlægen for at få fremstillet en snorkeskinne. Ved første besøg tages der aftryk at dine tænder, og den måde du skal bide sammen på.

Efter et par uger er snorkeskinnen færdig, og den tilpasses derefter præcist til dit bid.

Det kan efterfølgende være nødvendigt med et par kontrolbesøg.

Problemer med kæbeleddet skyldes ofte, at du bider skævt sammen, skærer tænder og at dine tyggemuskler dermed er overbelastede.

Kæben er et område med mange muskler, og har du spændinger her, kan det give smerter, der kan føles som hovedpine eller ørepine.

Spændingerne i kæbeområdet forstærkes nogle gange, hvis du skærer tænder eller er stresset.

En bidskinne kan ofte hjælpe dig af med dine symptomer.

Gennem livet optager vores tænder farvestoffer fra føde­ og drikkevarer. På den måde ændrer de farve og bliver mørkere, som tiden går. Ofte er en tandblegning løsningen på dette problem.

Blegning af tænder kan foretages på flere måder. Det kan være en hurtig blegning i tandlægens klinik, eller det kan foregå ved, at man bleger sine tænder derhjemme ­typisk om natten.

Tandlægekontrolleret hjemmeblegning er absolut den mest skånsomme og veldokumenterede form for blegning.

Når man bleger hjemme, er der mulighed for, at tanden kan eksponeres for blegemidlet over lang tid. Dette har den fordel, at man kan bruge et svagt blegemiddel, der ikke er skadeligt for tænderne i modsætning til de kraftige midler, man er nødt til at anvende ved klinikblegning.

Når man får foretaget blegning hos os, får man først taget et aftryk af sine tænder. Herefter fremstilles en individuel blegeskinne, som man får med hjem sammen med blegemiddel.

Efter aftale med tandlægen, kommer man til kontrol, så det sikres, at resultatet af blegningen bliver som ønsket.

En rodbehandling er påkrævet, hvis et kariesangreb går helt ind til nerven i tanden, eller hvis nerven er død af andre årsager.

Under en rodbehandling fjernes tandens nerve og den kanal, der bliver tilbage, fyldes med et fyldningsmateriale. Det er oftest nødvendigt på et senere tidspunkt at beskytte tanden med en krone, da rodbehandlede tænder er mere skrøbelige.

Det er ofte nødvendigt at komme til behandling flere gange, når man skal have lavet en rodbehandling. Det er nemlig vigtigt, at tanden er symptomfri og ren, inden den lukkes igen.

Efter endt rodbehandling kan man opleve smerter. Forsvinder de ikke, skal du kontakte os.

En god tandbehandling handler om gensidig tillid. Derfor giver vi behandlingen den tid, der skal til, for at du føler dig tryg.

Er du bange for at gå til tandlæge, så fortæl os om det. På den måde kan vi tage hånd om tandlægeskrækken og lave nøjagtige aftaler om behandling og behandlingstempo.

Under tandeftersyn og behandling sørger vi løbende for at informere om behandlingen og lytte til dine ønsker. Det er alt sammen med til at reducere ubehaget ved tandlægebesøget.

Hvis du ønsker det, må du gerne tage en ven eller et familiemedlem med som støtte.

Et implantat kan være relevant, hvis man mangler en eller flere tænder.

Et implantat er en kunstig tandrod fremstillet i titanium, som ved en mindre operation indsættes i kæben. Efter operationen kommer man til kontrol for at se, hvordan implantatet vokser fast. Ca.6 uger efter at implantatet er indsat, kan der sættes en krone el. bro på implantatet/implantaterne.

Implantater opleves og føles som naturlige tænder.